Beboere i Fredens Havn taber retssag


Af: Martin Lundager Pedersen

Østre Landsret har – ligesom byretten før den – afgjort, at beboerne i husbådene i Fredens Havn ikke må blive boende.

Sagen har været interessant at følge, da den på mange måder udstiller et af problemerne med overgangen til ”housing first”-principperne, som alle parter – lige fra os i Korshæren over Københavns Kommune til mange af de hjemløse selv – er enige om, bør være vejen frem.

Navnlig at det kan være svært at skabe den slags fleksible løsninger, der møder de hjemløse, hvor de er, når man har et til tider rigidt rets- og socialsystem. Et system, der ikke er indrettet til at skabe gode løsninger, som Fredens Havn netop i årevis har udgjort for beboerne i bådene.

Det er ikke alle, der kan bo i en ’almindelig’ lejlighed. Hvis det var tilfældet,

ville der slet ikke være så store problemer med hjemløshed i Danmark.

Ifølge TV2 Lorry fortalte flere af husbådsbeboerne i retten, at de netop ikke føler sig hjemme i en lejlighed. På trods af det kan de nu kan se frem til enten at flytte eller betale månedlige bøder. Men som Esben ”Storken” Banke fortæller til Lorry, er han af hjemløseenheden i København blevet stillet en plads på et natherberg i sigte. Han udtaler:

– Det er ikke et sted at sove. Du skal have alle dine ting nede i soveposen og sørge for, at den ikke bliver skåret op om natten.

Det er naturligvis en utopi at tænke, at vi i Danmark fuldstændigt kan udrydde hjemløshed. Men det betyder ikke, at vi ikke kan forsøge at gøre op med de strukturer, der gør, at mennesker, som ellers har fundet en god løsning på deres egne udfordringer, bliver smidt ud af deres hjem.

Hvis de gerne vil bo i både i havnen, så mød dem dér, hvor de er. Naboer kan måske være utilfredse med, at deres ’havudsigt’ inkluderer ’skæve’ mennesker. Men hvis København vitterligt ønsker at bevare sin selvforståelse som en inkluderende by, må vi finde nogle ordentlige kompromisser.

Eksempelvis kunne man bruge alle de ressourcer, der er blevet brugt i retssystemet, på at ansætte en social vicevært, der kunne hjælpe beboerne i havnen med at rydde op og skabe et godt forhold til de naboer, der har følt sig generet af dem.

Eller man kunne have brugt pengene på at hjælpe alle dem, der IKKE har et sted, de kan kalde hjem, hvilket – ironisk nok – nu inkluderer den håndfuld mennesker, der har boet og passet sig selv i Fredens Havn.

Suk…

Af: Martin Lundager Pedersen

Østre Landsret har – ligesom byretten før den – afgjort, at beboerne i husbådene i Fredens Havn ikke må blive boende.

Sagen har været interessant at følge, da den på mange måder udstiller et af problemerne med overgangen til ”housing first”-principperne, som alle parter – lige fra os i Korshæren over Københavns Kommune til mange af de hjemløse selv – er enige om, bør være vejen frem.

Navnlig at det kan være svært at skabe den slags fleksible løsninger, der møder de hjemløse, hvor de er, når man har et til tider rigidt rets- og socialsystem. Et system, der ikke er indrettet til at skabe gode løsninger, som Fredens Havn netop i årevis har udgjort for beboerne i bådene.

Det er ikke alle, der kan bo i en ’almindelig’ lejlighed. Hvis det var tilfældet, ville der slet ikke være så store problemer med hjemløshed i Danmark.

Ifølge TV2 Lorry fortalte flere af husbådsbeboerne i retten, at de netop ikke føler sig hjemme i en lejlighed. På trods af det kan de nu kan se frem til enten at flytte eller betale månedlige bøder. Men som Esben ”Storken” Banke fortæller til Lorry, er han af hjemløseenheden i København blevet stillet en plads på et natherberg i sigte. Han udtaler:

– Det er ikke et sted at sove. Du skal have alle dine ting nede i soveposen og sørge for, at den ikke bliver skåret op om natten.

Det er naturligvis en utopi at tænke, at vi i Danmark fuldstændigt kan udrydde hjemløshed. Men det betyder ikke, at vi ikke kan forsøge at gøre op med de strukturer, der gør, at mennesker, som ellers har fundet en god løsning på deres egne udfordringer, bliver smidt ud af deres hjem.

Hvis de gerne vil bo i både i havnen, så mød dem dér, hvor de er. Naboer kan måske være utilfredse med, at deres ’havudsigt’ inkluderer ’skæve’ mennesker. Men hvis København vitterligt ønsker at bevare sin selvforståelse som en inkluderende by, må vi finde nogle ordentlige kompromisser.

Eksempelvis kunne man bruge alle de ressourcer, der er blevet brugt i retssystemet, på at ansætte en social vicevært, der kunne hjælpe beboerne i havnen med at rydde op og skabe et godt forhold til de naboer, der har følt sig generet af dem.

Eller man kunne have brugt pengene på at hjælpe alle dem, der IKKE har et sted, de kan kalde hjem, hvilket – ironisk nok – nu inkluderer den håndfuld mennesker, der har boet og passet sig selv i Fredens Havn.

Suk…

Af: Martin Lundager Pedersen

Østre Landsret har – ligesom byretten før den – afgjort, at beboerne i husbådene i Fredens Havn ikke må blive boende.

Sagen har været interessant at følge, da den på mange måder udstiller et af problemerne med overgangen til ”housing first”-principperne, som alle parter – lige fra os i Korshæren over Københavns Kommune til mange af de hjemløse selv – er enige om, bør være vejen frem.

Navnlig at det kan være svært at skabe den slags fleksible løsninger, der møder de hjemløse, hvor de er, når man har et til tider rigidt rets- og socialsystem. Et system, der ikke er indrettet til at skabe gode løsninger, som Fredens Havn netop i årevis har udgjort for beboerne i bådene.

Det er ikke alle, der kan bo i en ’almindelig’ lejlighed. Hvis det var tilfældet, ville der slet ikke være så store problemer med hjemløshed i Danmark.

Ifølge TV2 Lorry fortalte flere af husbådsbeboerne i retten, at de netop ikke føler sig hjemme i en lejlighed. På trods af det kan de nu kan se frem til enten at flytte eller betale månedlige bøder. Men som Esben ”Storken” Banke fortæller til Lorry, er han af hjemløseenheden i København blevet stillet en plads på et natherberg i sigte. Han udtaler:

– Det er ikke et sted at sove. Du skal have alle dine ting nede i soveposen og sørge for, at den ikke bliver skåret op om natten.

Det er naturligvis en utopi at tænke, at vi i Danmark fuldstændigt kan udrydde hjemløshed. Men det betyder ikke, at vi ikke kan forsøge at gøre op med de strukturer, der gør, at mennesker, som ellers har fundet en god løsning på deres egne udfordringer, bliver smidt ud af deres hjem.

Hvis de gerne vil bo i både i havnen, så mød dem dér, hvor de er. Naboer kan måske være utilfredse med, at deres ’havudsigt’ inkluderer ’skæve’ mennesker. Men hvis København vitterligt ønsker at bevare sin selvforståelse som en inkluderende by, må vi finde nogle ordentlige kompromisser.

Eksempelvis kunne man bruge alle de ressourcer, der er blevet brugt i retssystemet, på at ansætte en social vicevært, der kunne hjælpe beboerne i havnen med at rydde op og skabe et godt forhold til de naboer, der har følt sig generet af dem.

Eller man kunne have brugt pengene på at hjælpe alle dem, der IKKE har et sted, de kan kalde hjem, hvilket – ironisk nok – nu inkluderer den håndfuld mennesker, der har boet og passet sig selv i Fredens Havn.

Suk…


Tilmeld vores nyhedsbrev

Få besked om vores kommende events, ledige frivillige jobs og anden relevant information.