Fattigdom på Christianshavn, før og nu – et historisk perspektiv


Til venstre ses Fedtekælderens køkken, taget i enten 1917 eller 1918 af J. Danielsen (1842-1919). Ovenfor som køkkenet tager sig ud i dag.

Ovenfor: Fedtekælderens køkken, taget i enten 1917 eller 1918 af J. Danielsen (1842-1919). Nedenfor: Køkkenet som det tager sig ud i dag.

Af: Sharon Parker, leder af Fedtekælderen

Sådan så varmestuen Fedtekælderens køkken ud i de ‘gode’, gamle dage. Billedet er fra længe før Fedtekælderen flyttede til Christianshavn d. 1. september 1960. Fotografiet af køkkenet er taget i 1917-18 af J. Danielsen (1842-1919). Det er 10 år før Kofoeds Skole så dagens lys i 1928 i de samme lokaler, hvor Fedtekælderen ligger i dag.

Fra 1917 til 1994 hørte Stanleys Gaard til Christians Kirke, hvor den fungerende som sognegård. I 1998 blev huset også sognegård for Vor Frelsers Kirke. I dag drives huset af begge kirker i fællesskab. De to kirker har således bidraget til, at udsatte mennesker på Christianshavn siden 1917 og frem til i dag har kunnet få hjælp i Stanleys Gaard. Den første organisation, der holdt til i sognegården, var Blå Kors. Sidenhen kom Kofoeds Skole til, og fra 1960 har det været Kirkens Korshær, der har drevet varmestuen Fedtekælderen – og fortsat gør det!

Som et helt nyt skud på stammen er børne/unge krisecenteret Joannahuset i 2020 rykket ind oppe under taget. Det er således gennem mere end 100 år, at udsatte mennesker har kunnet få hjælp i Stanleys Gaard på Christianshavn. Det er værd at tage hatten af for den kirkelige, sociale indsats, som de to kirker på Christianshavn har understøttet igennem så mange år.

Den fattigdom og armod, der dengang var hverdagskost på Christianshavn, er svær at forestille sig i dag. Man kan dog få en fornemmelse af, hvordan det har været, ved at læse i Kirkens Korshærs tidsskrift fra 1925. Her kan man læse Frøken E. Larsens beretning om, hvordan hun oplevede livet på Christianshavn. Selvom Fedtekælderen først flyttede ind i Stanleys Gaard 35 år senere, havde Kirkens Korshærs ’Christianshavns Korps’ allerede i 1925 deres gang i bydelen.

Christianshavn er et mærkeligt og ejendommeligt Kvarter, og paa vore Rundture, naar vi er paa Husbesøg, kommer vi ind i mange interessante Huse, maleriske i al deres Forfaldenhed med Svalegange og Trapper udenpå, men meget lidt egnede til at være Menneskeboliger nu i Tiden, mørke og uhyggelige som de er, med smalle, stinkende Gaarde. Som Husene er ejendommelige, forekommer det mig, er ogsaa en stor Del af Christianshavns Beboere ejendommelige. Ikke mange andre Steder i Byen vil man træffe denne type Koner, der spadserer ud med Tørklæde og Sjal og Hovedet hyllet i et Tørklæde, og disse gamle Mænd, der rokker rundt med Stok og i deres gamle Klæder. Der er en egen Idyl over Kvarteret i stille Sommer aftener, naar de er ude og trækker frisk Luft paa Volden eller ved Kanalen lød Frøken Larsens frontberetning fra den eksotiske bydel.

Nye tider, nye sygdomme

I 1925 var tuberkulose den mest livstruende sygdom. I dag er det Covid-19. Udsatte mennesker er blevet dobbelt-udsatte under Covid-19 epidemien. De, der lever af at samle flasker, har trange kår. Mange sociale væresteder lukker ned eller må af hensyn til smittefaren rykke udenfor. Samtidig er mange af de steder, hvor man før kunne søge informationer eller komme lidt ind i varmen – som f.eks. biblioteker – lukket ned.

Fedtekælderen har under hele pandemien kunnet holde varmestuen åben mandag til fredag samt søn- og helligdage i tidsrummet kl. 8-12. Dog har det fra marts til oktober været udendørs i Stanleys Gaards baggård som nødvarmestue. Siden oktober har Fedtekælderen været tilbage i egne lokaler, og vi håber på, at smittetallene ikke igen nødvendiggør, at vi må flytte udenfor. Det ville ikke være sjovt for brugerne af varmestuen her midt i vintermånederne, hvor de hjemløse i mange af døgnets timer i forvejen er prisgivet kulden.

For at forebygge smitterisikoen i varmestuen og kunne følge myndighedernes gældende anbefalinger kan der højst være 12 personer indenfor på samme tid. Mange af medarbejdernes ressourcer går til at afspritte flader og hænder, uddele mundbind og gelejde folk på plads.  Men det går alt taget i betragtning fint, og stemningen er god. Der har heldigvis hidtil ikke været større smitteudbrud blandt Fedtekælderens brugere. Vi har i løbet af hele epidemien kun haft kendskab til et par smittede. Disse er blevet tilbudt karantænepladser, så de havde et sted at være, indtil virusinfektionen var overstået.

Det ser dog desværre ud til, at der i øjeblikket på Vesterbro og Sundholm er et større smitteudbrud, hvilket man ser med stor bekymring på. Dette af gode grunde, da det vil være svært at lave smitteopsporing- og inddæmning blandt hjemløse og psykisk syge mennesker med misbrug. De seneste meldinger er dog, at socialt udsatte mennesker skal rykkes frem i vaccinekøen. Det er noget, vi i Fedtekælderen kun kan bifalde.

Af: Sharon Parker, leder af Fedtekælderen

Sådan så varmestuen Fedtekælderens køkken ud i de ‘gode’, gamle dage. Billedet er fra længe før Fedtekælderen flyttede til Christianshavn d. 1. september 1960. Fotografiet af køkkenet er taget i 1917-18 af J. Danielsen (1842-1919). Det er 10 år før Kofoeds Skole så dagens lys i 1928 i de samme lokaler, hvor Fedtekælderen ligger i dag.

Fra 1917 til 1994 hørte Stanleys Gaard til Christians Kirke, hvor den fungerende som sognegård. I 1998 blev huset også sognegård for Vor Frelsers Kirke. I dag drives huset af begge kirker i fællesskab. De to kirker har således bidraget til, at udsatte mennesker på Christianshavn siden 1917 og frem til i dag har kunnet få hjælp i Stanleys Gaard. Den første organisation, der holdt til i sognegården, var Blå Kors. Sidenhen kom Kofoeds Skole til, og fra 1960 har det været Kirkens Korshær, der har drevet varmestuen Fedtekælderen – og fortsat gør det!

Som et helt nyt skud på stammen er børne/unge krisecenteret Joannahuset i 2020 rykket ind oppe under taget. Det er således gennem mere end 100 år, at udsatte mennesker har kunnet få hjælp i Stanleys Gaard på Christianshavn. Det er værd at tage hatten af for den kirkelige, sociale indsats, som de to kirker på Christianshavn har understøttet igennem så mange år.

Den fattigdom og armod, der dengang var hverdagskost på Christianshavn, er svær at forestille sig i dag. Man kan dog få en fornemmelse af, hvordan det har været, ved at læse i Kirkens Korshærs tidsskrift fra 1925. Her kan man læse Frøken E. Larsens beretning om, hvordan hun oplevede livet på Christianshavn. Selvom Fedtekælderen først flyttede ind i Stanleys Gaard 35 år senere, havde Kirkens Korshærs ’Christianshavns Korps’ allerede i 1925 deres gang i bydelen.

Christianshavn er et mærkeligt og ejendommeligt Kvarter, og paa vore Rundture, naar vi er paa Husbesøg, kommer vi ind i mange interessante Huse, maleriske i al deres Forfaldenhed med Svalegange og Trapper udenpå, men meget lidt egnede til at være Menneskeboliger nu i Tiden, mørke og uhyggelige som de er, med smalle, stinkende Gaarde. Som Husene er ejendommelige, forekommer det mig, er ogsaa en stor Del af Christianshavns Beboere ejendommelige. Ikke mange andre Steder i Byen vil man træffe denne type Koner, der spadserer ud med Tørklæde og Sjal og Hovedet hyllet i et Tørklæde, og disse gamle Mænd, der rokker rundt med Stok og i deres gamle Klæder. Der er en egen Idyl over Kvarteret i stille Sommer aftener, naar de er ude og trækker frisk Luft paa Volden eller ved Kanalen lød Frøken Larsens frontberetning fra den eksotiske bydel.

Nye tider, nye sygdomme

I 1925 var tuberkulose den mest livstruende sygdom. I dag er det Covid-19. Udsatte mennesker er blevet dobbelt-udsatte under Covid-19 epidemien. De, der lever af at samle flasker, har trange kår. Mange sociale væresteder lukker ned eller må af hensyn til smittefaren rykke udenfor. Samtidig er mange af de steder, hvor man før kunne søge informationer eller komme lidt ind i varmen – som f.eks. biblioteker – lukket ned.

Fedtekælderen har under hele pandemien kunnet holde varmestuen åben mandag til fredag samt søn- og helligdage i tidsrummet kl. 8-12. Dog har det fra marts til oktober været udendørs i Stanleys Gaards baggård som nødvarmestue. Siden oktober har Fedtekælderen været tilbage i egne lokaler, og vi håber på, at smittetallene ikke igen nødvendiggør, at vi må flytte udenfor. Det ville ikke være sjovt for brugerne af varmestuen her midt i vintermånederne, hvor de hjemløse i mange af døgnets timer i forvejen er prisgivet kulden.

For at forebygge smitterisikoen i varmestuen og kunne følge myndighedernes gældende anbefalinger kan der højst være 12 personer indenfor på samme tid. Mange af medarbejdernes ressourcer går til at afspritte flader og hænder, uddele mundbind og gelejde folk på plads.  Men det går alt taget i betragtning fint, og stemningen er god. Der har heldigvis hidtil ikke været større smitteudbrud blandt Fedtekælderens brugere. Vi har i løbet af hele epidemien kun haft kendskab til et par smittede. Disse er blevet tilbudt karantænepladser, så de havde et sted at være, indtil virusinfektionen var overstået.

Det ser dog desværre ud til, at der i øjeblikket på Vesterbro og Sundholm er et større smitteudbrud, hvilket man ser med stor bekymring på. Dette af gode grunde, da det vil være svært at lave smitteopsporing- og inddæmning blandt hjemløse og psykisk syge mennesker med misbrug. De seneste meldinger er dog, at socialt udsatte mennesker skal rykkes frem i vaccinekøen. Det er noget, vi i Fedtekælderen kun kan bifalde.

Det sociale arbejde på Christianshavn har, som det har været tilfældet i 100 år, brug for al den lokale opbakning, vi kan få. Vi tager også med glæde imod økonomisk støtte, grønsager til suppen, donationer af varmt tøj, sokker og underbukser og meget andet. Og sidst, men bestemt ikke mindst, frivillige, som vi kan trække på i en snæver vending.

Du er altid velkommen til at kontakte os!

Sharon Parker

Tlf. 22863776


Tilmeld vores nyhedsbrev

Få besked om vores kommende events, ledige frivillige jobs og anden relevant information.