Baggrund
Det anslås, at der er lidt over 16.000 grønlændere bosiddende i Danmark. Af denne gruppe mener man, at omkring 1000-1500 er socialt udsatte. Lidt over 2000 grønlændere er bosiddende i København, der også er en uddannelsesmetropol. Den overvejende del af de grønlændere, der flytter til Danmark, klarer sig således godt. Der er dog stadig en relativ stor gruppe, der altså anslås at være socialt udsatte.
Fedtekælderens grønlandske arbejde
Hver torsdag rykker et lille stykke af Grønland ind i Fedtekælderen. I tidsrummet 13:30-14:30 er der kun åbent for grønlændere, og her byder vi på grønlandsk-inspireret mad med de råvarer, der er tilgængelige i Danmark.
Formålet med den ugentlige grønlandske spiseklub er at styrke relationen mellem de grønlandske brugere, kulturmedarbejderen og Fedtekælderen. Det er tanken, at spiseklubben skal fungere som brobygning til varmestuens øvrige tilbud om basale behov, hjælp og brobygning til andre relevante eksterne tilbud.
Vi ønsker at mindske den ensomhed, som mange grønlændere i Danmark oplever, og samtidig skabe et større netværk. Herudover bliver der grinet, spist, krammet og fortalt historier.
Der er ansat en grønlandsk kulturmedarbejder på fuld tid, som således også kan træffes i Fedtekælderens almindelige åbningstid.
Flytningen til Danmark
Der synes at herske en opfattelse af, at de grønlændere, der ender som socialt udsatte i Danmark, først bliver det, efter de er flyttet herned. Dette er en udpræget misforståelse. Ressourcestærke grønlændere har forberedt deres ankomst til Danmark, før de lander hernede. De personer, der foretager impulsive flytninger, er udsatte, inden de lander i Danmark.
Opvækst i Grønland
I Grønland er man vokset op med dansk i folkeskolen, der er en stor gruppe danskere i Grønland, den nationale tv-station sender danske tv-programmer, ligesom der er adgang til danske aviser. De fleste grønlændere har således et umiddelbart kendskab til Danmark, der gør, at Danmark ikke virker så fjernt. Dog er den virkelighed, der møder dem, langt mere udfordrende. Udsatheden bliver mere udtalt, når man lander i et land, hvor man ikke ved, hvor hjælpen kan findes, og heller ikke kan tale sproget tilstrækkeligt til at få den hjælp, man har brug for.
Mange oplever desuden, at der med flytningen til et nyt land, følger en høj grad af ensomhed med. De mennesker, man kender, er ikke automatisk i gadebilledet, men skal aktivt opsøges, og står i modsætning til livet mange steder i Grønland.
Kontrasterne mellem Grønland og Danmark
Det, at være socialt udsat og hjemløs i Grønland, er hårdt, og drømmen om et bedre liv får en del til at prøve lykken ved at søge mod Danmark. Der findes ét herberg i Grønland. Det ligger i hovedstaden Nuuk. Her er rusmiddelpåvirkede brugere forment adgang. Den årlige gennemsnitstemperatur i Nuuk ligger på -1 grad. Den offentlige hjælp i Grønland (i Danmark, kontanthjælp) for enlige ligger på 1678 kr. pr måned. Et liv som hjemløs i Danmark byder således på nogle flere muligheder og visse fordele.
