Kompasset hjælper mennesker fra 54 forskellige lande. 75% er EU-borgere, og omkring 25% er fra lande udenfor EU, dog med opholdstilladelse i et EU-land. Brugergruppen har typisk ingen dansk registrering såsom CPR eller et flygtningenummer, men de har ret til at være her, enten som jobsøgende eller på turistvisum.

Kompasset tilbyder:

• Et sted at hvile og sove i dagtimerne
• Hjælp til at søge jobs og udfærdige et CV (Kun EU-borgere)
• Hjælp til at blive registreret i Danmark
• Juridisk rådgivning om rettigheder og ansvar
• Mentorprogram, hvor EU-migrant matches med frivillig mentor
• Opbevaring af personlige genstande, værdigenstande eller dokumenter
• Et bad (5 kr.) og en kop kaffe/the
• Et støttende og venligt miljø
• Danskundervisning
• Cykelværksted

Ydelser og rådgivning gives dagligt af vores ansatte og omkring 25 kompetente frivillige. Vores frivillige og ansatte taler de fleste større europæiske sprog og du kan derfor få rådgivning og hjælp på bl.a. engelsk, fransk, rumænsk, spansk, tysk, polsk, italiensk og græsk.

Som frivillig i kompasset har du mange forskellige muligheder. Du kan hjælpe til i vores cykelværksted (hver onsdag) eller tilbyde en snak og støtte til de besøgende i vores varmestue. Du kan blive uddannet rådgiver eller mentor, følge og hjælpe vores brugere til myndighederne eller hjælpe til i vores danskundervisning (hver mandag).  Stabilitet, dedikation og tålmodighed er nøgleord i vores frivillige arbejde.

Vores ca. 25 dedikerede frivillige har mange forskellige baggrunde. Vi har bl.a. kandidatstuderende i eksempelvis Global Refugee Studies eller jura, jobsøgende, pensionerede socialrådgivere eller pædagoger og journalister, som normalt tager 1-2 vagter hver anden uge.

Er du interesseret i at være frivillig i Kompasset, så tag kontakt til vores afdelingsleder, Annemette Nyfos, som du finder under menupunktet ”medarbejdere” eller i sidebjælken til højre.

Hovednummer:
+45 2479 2520

Leder
Allan Bærentzen
Tlf.: +45 23 99 83 83
a.baerentzen@kirkenskorshaer.dk

Susannah L. Sønderlund
Leder (orlov okt. 2019-sommer 2020)
+45 2335 6281
susannah@kirkenskorshaer.dk

Annemette Nyfos
Afdelingsleder (okt. 2019-juli 2020)
+45 2335 6281
a.nyfos@kirkenskorshaer.dk

Silvia Fontana
Rådgiver, arbejdsmiljø, migrantnetværk Kbh.
+45 2623 2079
silvia.fontana@kirkenskorshaer.dk

Nick Crofts
Rettigheder og dokumentation, rådgiver
+45 2335 6037
n.crofts@kirkenskorshaer.dk

Elisabet Kass

Videns- og rettighedsmedarbejder

+45 2153 5486

e.kass@kirkenskorshaer.dk

Alice Skjelbo
Koordinator
+45 2479 2520
askjelbo@kirkenskorshaer.dk

Jette Ramsøe
Dagshvile/sundhed
+45 2479 2520
jette.ramsoe@kirkenskorshaer.dk

Jan Pietsch
Afdelingsleder, natherberg
+45 2479 2526
j.pietsch@kirkenskorshaer.dk

Ana-Maria Cioraru
Opsøgende gadeplansmedarbejder
+45 2479 2528
a.cioraru@kirkenskorshaer.dk

Kjersti Christiansen
Opsøgende gadeplansmedarbejder
+45 2491 5605
k.christiansen@kirkenskorshaer.dk

Kompasset og FEAD (EU-hjælpefond) startede i 2016 Outreach-projektet, for at imødekomme udfordringen om et stigende antal migranter, som sov i Københavns gader. Det var især mennesker fra Central- og Østeuropa, hovedsageligt fra Rumænien og Ungarn. Outreach tilstræber at opbygge relationer med marginaliserede, hjemløse migranter og forsøger at hjælpe dem med at bygge bro til offentlige myndigheder og tjenester, der kan yde dem støtte. Det være sig et sted at sove, adgang til sundhedsklinikker, generel vejledning og juridisk assistance.

Outreach’s opgave er ligeledes rettet mod at skabe et imødekommende og venligt miljø for de migranter, som ankommer til København, uanset deres baggrund. Outreach er hovedsageligt tilstede på Vesterbro og i Indre By og samarbejder til daglig med Mariatjenesten og Istedgade 100. Outreach tilbyder en fysisk tilstedeværelse for hjemløse migranter og har i 2018 været i kontakt med 258 forskellige mennesker. Outreach består af to fuldtidsansatte samt et par frivillige.

Efter lang ventetid kunne Kompasset fra søn. d. 6. oktober omsider slå dørene op for nattely for udsatte udeliggere i København på matriklen Kæmnervej. Der er plads til 36 overnattende personer hver nat frem til 1. april 2020 – og forhåbentlig længere, hvis finansiering tillader det. To ansatte sikrer et socialfagligt og trygt tilbud. Hertil kommer 1-2 frivillige, der hjælper med at lukke nattens gæster ind kl. 22.30. Der vil være lidt te/kaffe og af og til doneret mad.

De sidste tre vintersæsoner har Kompasset samarbejdet med Hellig  Kors kirke på Nørrebro og drevet nødovernatning i årets 6 koldeste måneder (læs mere under fanen “nødherberg i Hellig Kors Kirke”). Dette samarbejde fortsætter i 2019-20 med 40 sovepladser 5 nætter om ugen. Kirken åbnede samme søndag, d. 6. oktober kl. 22.30, og har åbent ugentligt søn. – tors.

Der er i alt ansat 8 fuldtidsmedarbejdere og 4 tilkaldevikarer til at bemande begge steder, og Kæmnervej samt Hellig Kors kirke koordineres og ledes af en afdelingsleder i Kompasset.

I de koldeste måneder, har Kompasset de seneste år drevet et herberg i samarbejde med Hellig Kors Kirke på Nørrebro. I perioden oktober-marts 2016-2019 har ansatte i seks dage om ugen budt 40 mennesker indenfor i varmen i Hellig Kors Kirke, hvor de overnatter på madrasser i kirkesalen. Herberget er et sikkert sted at hvile og har åbent i tidsrummet kl. 22.30 – 07.00. Gennem de sidste tre år, har der været mere end 17000 overnatninger. Herberget drives af fire fuldtidsansatte, fire vikarer og seks frivillige.

Samarbejdet med HKK fortsætter også i vinterhalvåret 2019-2020, hvor Kompasset driver overnatningstilbud i Hellig Kors Kirke fem nætter om ugen: søndag-torsdag fra 6. oktober 2019 til 31. marts 2020. Tre fuldtidsansatte og fire vikarer dækker nattevagter for at sikre et socialfagligt tilbud for udeliggere. Der er plads til 40 personer, og kommer der flere ved åbningstid kl. 22.30, trækkes der lod om de 40 pladser.

Kompasset kirkens Korshær og Blågårdens sogn har udformet samarbejdet, der nu forlænges med endnu en sæson overnatning i kirkerummet.

The Extra Mile er et én-én støtteprogram, som forsøger at gøre EU-migranter mere jobparate og i stand til at tage vare på deres egne liv. Hjemløshed sætter sig i krop og sind, hvorfor en individuel mentor kan være altafgørende ift. motivation og selvtillid. De frivillige mentorer bliver matchet med individuelle brugere af Kompasset, som sammen finder frem til, hvad de har brug for. Nogle har brug for hjælp til at komme ind på jobmarkedet, andre har brug for hjælp til alkohol- og misbrugsbehandling, mens andre igen bare har brug for jævnlig samvær og samtale for at holde motivationen oppe i kampen for en forbedret livssituation.

Hvor kommer uregistrerede hjemløse migranter fra?
Ca. 75 % udenlandske hjemløse kommer fra EU-lande, mens de resterende 25 % kommer fra lande udenfor Unionen. Der er især mange fra Vestafrikanske lande med opholdstilladelse i et andet EU-land, typisk i Sydeuropa. Den største gruppe hjemløse migranter kommer fra Rumænien.

Hvad ligger der i ordet “uregistrerede” eller “illegale” migranter?
Hjemløse migranter med hjemland udenfor EU er ofte ikke registrerede i Danmark (CPR eller flygtningenummer), men de har ret til at være her i en begrænset periode. EU-borgere kan frit rejse til et andet EU land for at opholde sig, arbejde eller studere, indenfor en bestemt tidsramme. EU-borgere behøver derfor ikke at have en opholdstilladelse for at være i et andet EU-land. De fleste af de borgere, som ikke oprindeligt kommer fra et andet EU-land, har en opholdstilladelse fra et andet EU-land og kan med det, rejse frit rundt i EU som turist i op til 3 måneder. Derfor er der sjælendt tale om såkaldte “illegale migranter”. Dette udtryk bliver ofte (misledende) brugt om migranter, der faktisk har opholdstilladelse i EU. Borgere fra ikke-EU-lande skal dog have en arbejdstilladelse fra de danske myndigheder for at kunne arbejde i landet.

Hvorfor ser vi uregistrerede hjemløse migranter i Danmark?
Hjemløse, ofte fattige migranter har forladt deres hjemlande, med et håb for bedre muligheder i Danmark og mange andre EU-lande. Ekstrem fattigdom og mangel på jobmuligheder gør, at mange ufaglærte arbejdere rejser mod Danmark og andre velstående lande. Hjemløse migranter håber på at få et arbejde og tjene penge, så de kan støtte deres familier i deres hjemlande. De fleste ønsker at vende hjem igen og har intet ønske om at blive i Danmark.

Opholder uregistrerede migranter sig lovligt i Danmark?
Ja. I en begrænset periode kan både EU-borgere og ikke EU-borgere opholde sig i Danmark. De skal kunne forsørge sig selv og må ikke være en byrde for samfundet. Længden af den hjemløses ophold varierer og afhænger af den enkeltes pas.

Kan uregistrerede hjemløse migranter få hjælp fra det offentlige i Danmark?
Den offentlige hjælp er meget begrænset for uregistrerede migranter. Akutte sundhedsydelser er en menneskeret. EU-borgere kan registrere sig som jobsøgere gennem jobcentret. Hjemløse migranter kan optjene ret til offentlige ydelser ved at arbejde et bestemt antal timer. Sociale ydelser, såsom herberg mv. er for bestemte målgrupper. De fleste migranter bruger ikke de offentlige herberger, da de bliver vurderet til ikke at være i “akut nød”.

Kan hjemløse migranter arbejde i Danmark?
EU-Borgere kan frit arbejde i Danmark og behøver ingen arbejdstilladelse. Får de en arbejdskontrakt, kan de starte med at arbejde med det samme. Borgere fra ikke-EU-lande skal have en dansk arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark.

Må hjemløse migranter sælge ”Hus Forbi” eller andre hjemløseaviser i Danmark?
Ja. Hvis de taler en smule dansk, kan ”Hus Forbi” være en mulig indkomstkilde. Hus Forbi har dog nogle krav, man skal opfylde, før man kan sælge avisen. Mange hjemløse migranter sælger andre hjemløsemagasiner som ”Strada” og ”Illegal”.

Hvorfor rejser hjemløse migranter ikke bare hjem?
Mange ønsker faktisk at vende tilbage for at bo og leve med deres familie og venner i deres hjemlande, men pga. mangel på arbejdskraft, fremtidsudsigter og dårlig økonomi, vælger mange at forlade deres hjem. Hvis der opstår bedre muligheder for dem i deres hjemlande, ønsker de fleste at vende tilbage, så snart det er muligt.

Hvorfor rejser hjemløse migranter ikke bare hjem?
Mange ønsker faktisk at vende tilbage for at bo og leve med deres familie og venner i deres hjemlande, men pga. mangel på arbejdskraft, fremtidsudsigter og dårlig økonomi, vælger mange at forlade deres hjem, og af samme grund bliver de i EU. Hvis der opstår bedre muligheder for dem i deres hjemlande, ønsker de fleste at vende tilbage, så snart det er muligt.

Hvorfor er der mange afrikanske mænd på bibliotekerne?
En dag for en hjemløs er meget lang. Det er meget begrænset med steder at søge ro og ly for dårligt og koldt vejr. Væresteder har åbent på bestemte tider i dagtimerne, så gratis, offentlige toiletter er ofte populære, men samtidig en mangel. Bibliotekerne er overalt i byen og hjemløse søger disse fredelige steder.

Hvordan kan afrikanske flaskesamlere på cykler have moderne tøj, rene sko og en smartphone?
Mange hjemløse migranter er unge, afrikanske mænd. De har ikke set dét at samle flasker som en indkomstkilde, før de kom til Danmark. Som de fleste andre mennesker, vil de gerne se præsentable og godt ud. At samle flasker er et beskidt og uværdigt job, og de fleste vil foretrække et ”rigtigt arbejde”, med kontrakt, frynsegoder og gode arbejdsforhold. Den største del af de afrikanske hjemløse migranter, må ikke arbejde i Danmark, da de ikke har dansk arbejdstilladelse eller et EU-pas. De har sjælendt gode chancer for at få en arbejdstilladelse.

Er hjemløse tiggere en del af organiseret kriminalitet?
Der findes ingen forskning, som dokumenterer, at tiggeri er en del af den organiserede kriminalitet. Mange tiggere arbejder dog i grupper og hjælper hinanden af sikkerhedsmæssige årsager. Nogle passer på pengene, mens andre aktivt tigger i gaderne.

Hvorfor kommer store familier til Danmark i store varevogne?
Pga. stor fattigdom i hjemlandende rejser nogle migranter sammen og deler udgifterne for at komme til den valgte destination. En gruppe indbyggere i små landsbyer samler ind og rejser sammen. Nogle sover i bilen eller bruger den som base. At have en bil betyder ikke, at man er velstående – tværtimod.

Hvorfor tager de hjemløse ikke på et herberg?
Der er et meget begrænset antal natherberger i København. De offentlige herberger er for bestemte målgrupper ofte med misbrug og mentale sundhedsproblemer. Hvis du ikke passer ind i målgruppen, er du ikke velkommen på herbergerne.

Hvorfor ser man grupper af hjemløse sove i parker?
Fordi der er så få natherberger, bliver hjemløse ofte tvunget til at sove udendørs. Der er ofte risici forbundet med at sove udenfor, f.eks. tyveri, røveri og hadforbrydelser. Derfor føler nogle folk sig trykkere når de sover i grupper. Pga. ny lovgivning er det forbudt at være en gene for den offentlige orden – hvilket bl.a. indkluderer at sove flere mennesker samme sted – og hjemløse risikerer nu at blive straffet med bøder, hvis politiet vurderer at man bryder denne lov. Herudover kan man blive tildelt et såkaldt “zoneforbud”, der betyder, at man ikke har ret til at befinde sig i den kommune, forbuddet er givet i, med store konsekvenser til følge for den enkelte hjemløse.

Er mange hjemløse migranter Romaer? Hvad er en Roma?
Romanifolket (oftest forkortet, roma) er en etnisk minoritet, der sandsynligvis stammer fra det nordlige Indien. De fleste (ca. 10-12 millioner) romaer bor i Europa, særligt i lande som Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn og Grækenland. Romaerne lever ofte ekstremt marginaliseret og er udsat for en høj grad af diskrimination, har mangel på adgang til uddannelse, er fattige og arbejdsløse. Hos Kirkens Korshær møder vi romaerne i vores hjemløsetilbud, men vi har ingen specifikke tal på, hvor mange de er.

Hvorfor bryder udenlandske hjemløse ind i vores baggårde, for at gennemsøge skrald?
Danskere genbruger og har ofte et område til storskrald i vores baggårde. Her er det ofte muligt at finde (for danske statsborgere) værdibare genstande, som til gengæld kan være meget værd i hjemløse migranters hjemlande. For danskere kan det være værdiløst, men for hjemløse er al indkomst utrolig vigtigt og kan støtte en hel familie i hjemlandet. At lede efter ”skrald” er altså en måde at overleve på.

Hvordan kan jeg hjælpe hjemløse migranter?
Du kan støtte herberger og væresteder med forskellige donationer, der kan hjælpe hjemløse. Du kan også hjælpe ved at udføre frivilligt i Kompasset. Du kan hjælpe med at informere og påvirke dine (lokal)politikere, for at skabe bedre forhold for fattige mennesker i Danmark. Du kan tilbyde hjemløse migranter med dansk arbejdstilladelse et job og tilskynde dem til at blive en del af den danske arbejdsstyrke – og samfundet i øvrigt.

Kompasset modtager støtte fra Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD). I en dansk kontekst skal støtten fra den europæiske fond medvirke til bekæmpelse af fattigdom og hjemløshed og dermed styrke social inklusion blandt de mest socialt udsatte personer i Danmark. Du kan læse mere om de FEAD-støttede projekter nedenfor.

En sammenhængende rådgivning
6 flersproglige fagpersoner udgør sammen med frivilligkorpset Kompassets rådgivningsteam, der skal afklare brugernes muligheder og umuligheder i DK, for at mindske social deroute. Med klar besked kan den enkelte træffe valg for sin fremtid. Vi har to ansatte rådgivere i Kompasset, der opkvalificerer og træner frivillige til rådgivningsarbejdet, som foregår i Kompassets lokaler i åbningstiden. Hertil kommer 2 opsøgende rådgivere, der arbejder på gaden og med de mennesker, som ikke er i stand til at opsøge Kompasset, og som ofte også har andre problemstillinger. Det primære arbejdsområde for det opsøgende team er Indre by, Vesterbro samt steder på Ydre Nørrebro, hvor mange udenlandske hjemløse opholder sig. Den mobile rådgivning har behov for en base til at udføre rådgivning væk fra gadens distraktioner – det kan f.eks. være Kirkens Korshærs arbejdssteder på Istedgade.

Den oprindelige tanke var, at de opsøgende medarbejdere ville hjælpe brugere hen til Kompassets rådgivning i Københavns nordvestkvarter, men det har vist sig, at flere sårbare mennesker ikke lader sig flytte, fordi de overlever via bladsalg, flaskeindsamling og lign. i det centrale København. Problemstillingerne hos de potentielle brugere omhandler i særdeleshed klagesager over bøder, krænkelser og konfiskeringer, samt følgeskab (tolkning) til myndigheder.

Rådgivning af hjemløse migranter er mangeartet, og rettighedsarbejdet er omfattende. Der skal følges op og undersøges ud fra den specifikke problemstilling. Rådgivningsindsatsen skal tilmed koordineres og være juridisk velfunderet. Derfor skal 2 juridiske medarbejdere varetage tovholderfunktionen for rådgivningen og følge op på specifikke sagers jura og handlemuligheder. Medarbejdere assisterer med at vurdere og prioritere rådgivningsassistancen på gaden og i Kompasset, såvel som den tidskrævende opfølgning. De juridiske medarbejdere vil indgå i den daglige rådgivning, men hovedsageligt varetage forbindelsen mellem den mobile og stationære rådgivning for at sikre en helhedsindsats med kvalificeret rådgivning, afklaring og sparring. De juridiske medarbejdere er blevet endnu mere relevante efter, at ny lovgivning (bl.a.) rettet mod hjemløse er kommet til. Der er dermed behov for at få samlet handlemuligheder, klager fra og krænkelser mod brugerne og få formidlet dem til myndigheder og beslutningstagere.

Overnatning
I 2016 var intentionen at åbne et overnatningstilbud på Kompassets adresse i Københavns nordvestkvarter, således at der blev skabt en helhedsindsats i FEAD-projektet. Der skulle desværre gå to år før, tilladelsen fra kommunen var i hus. FEAD-midlerne gik i stedet til Natcafeen i Stengade, som er et skærmet sted for de (fysisk og psykisk) dårligst stillede hjemløse.

Hertil finansierede vi selv et nødovernatningstilbud 6-7 måneder om året i Hellig Kors kirke. I 2019 kan vi nu åbne for natten på Kompasset i Københavns nordvestkvarter, som det oprindeligt var planlagt. Det betyder alverden at have en fælles indsats og personalegruppe, der møder brugerne dag og nat. Med midlerne fra FEAD bliver Kompasset et samlet hus, der drager omsorg og støtte for den mest udsatte, afviste gruppe mennesker i Københavns gader. Vi åbner op for 30 sovepladser 7 nætter om ugen kl. 22:30-07 året rundt. Der vil være lønnet socialfagligt personale, der møder hver enkelt bruger og sikrer tryghed og ro for mennesker, der ikke har andre overnatningsmuligheder i København. Vi ved, at manglende nattely og hvile er en væsentlig faktor i det menneskelige forfald. Med den nuværende lovgivning er der ikke mange steder at vide sig sikker for udeliggere, og det er utrygt at sove alene. Flere vælger derfor f.eks. at flakke rundt i natten fremfor at hvile sig.

Udover de 30 pladser på Kompasset er der stadig behov for det tætte samarbejde med Natcafeens skærmede tilbud for de hjemløse, som enten udskrives direkte fra hospitalet eller har massive psykiske lidelser og derfor er ude af stand til at være i et rum med mange mennesker. I Natcafeen kommer brugere kun ind efter aftale, men i Kompasset kan alle udeliggere søge ind for natten. Kombinationen af de to tilbud er unik, da samspillet er tæt og supplerende, samt i fællesskab favner en gruppe mennesker, der ikke har andre overnatningsalternativer i København.
Alle aktiviteter samkøres, og fælles for projektindsatsen er, at lignende ikke eksisterer i Danmark til den specifikke målgruppe. Kompasset har en særlig ekspertise og er det største sociale tilbud for uregistrerede migranter fra i alt 54 forskellige lande. I efteråret 2018 modtog Kompasset en international anerkendelse for sit arbejde med udenlandske hjemløse: FEANTSAs Ending Homelessness Prize 2018.

Sundhed
I Kompasset oplever vi en øget efterspørgsel på sundhedshjælp til f.eks. sårpleje, misbrugsproblemer og psykiske og/eller somatiske lidelser. Den målgruppe, der benytter vores tilbud, er fortsat i dårligere og ringere forfatning, end vi har set tidligere. Baseret på egne statistikker bruger medarbejderne mere og mere tid på hjælp til sundhedsproblematikker. Derfor har vi i Kompasset erfaret, at der er et behov for en sundhedsfaglig tovholder, som binder pleje, omsorg og medicinering sammen i både Kompasset og Natcafeen i Stengade. Vedkommende vil også formidle kontakt til hospitalsvæsenet.

Den sundhedsfaglige tovholder vil have sin daglige gang i dagvarmestuen men vil også være ansvarlig for opfølgning, kontakt til sundhedsvæsen og sociale myndigheder, hospitalsbesøg, udskrivning og organisering af overnatning. Medarbejderen er således bindeled mellem dag og nat og er et kendt ansigt begge steder. Dette er for at sikre, at de brugere, der er i dårligst forfatning, får den rette støtte, samtidig med at der arbejdes med mulige fremtidsperspektiver. Den nødvendige ekspertise omhandler somatisk/psykisk sygdom samt misbrug.

Denne sundhedsfaglige medarbejder er særdeles essentiel, da migranter typisk ikke har et netværk i Danmark og er uden støtte, trøst og hjælp i sygdomsperioder.