Mariatjenestsen består af 3 ansatte og ca. 25 frivillige.. Vi brænder alle for at gøre en forskel for dem, der har det svært. Vores arbejde består i relationsarbejde. Vi holder samtaler og kan hjælpe brugere med brobygning til myndigheder og andre tilbud, når der er behov.
Vi har altid brug for engagerede frivillige – meget gerne med socialfaglig baggrund og/eller erfaring og interesse for området.
Som frivillig i Mariatjenesten forventer vi, at man tager min. to vagter om måneden. Man vælger selv, om vagterne skal være dag, aften eller weekend. Derudover skal man gerne kunne deltage i vores månedlige frivilligmøde, der ligger mandag eftermiddag, første mandag i måneden.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os eller se aktuelle opslag under bliv frivillig.